Havde en elendig morgen til morges, men to venner fik vendt det om.
de støtter mig, og er der altid hvis jeg føler mig alene, og er ked af det.
De kan se igennem mig, de ser lige hvad jeg mest har lyst til, og beskytter mig altid.
Jeg er så taknemlig for at de går i min klasse (også selvom de kan være nogle tumper).
Jeg har aldrig rigtigt takket dem, men jeg håber de ved at jeg er taknemlig overfor dem.
de var der for mig i min sværeste periode, de tog over mig og snakkede med mig om det.
Jeg kunne altid komme hen hos dem og bare side uden at der ville komme et ord ud,
for du ved godt hvis jeg ikke har lyst til at snakke om det.
Jeg vil smutte til fødselsdag her om 5 min. Og fejre at min søde kusine er blevet 7 år.
//HUGS//
Ingen kommentarer:
Send en kommentar